Netdating som tabuemne?
Netdating er et fænomen, der gennem nyere tid har bredt sig til store dele af verden. Det handler om at finde en partner på nettet via en profil, der henvender sig til andre profiler. Det foregår altså meget lig med sociale medier som Facebook og Twitter, men i stedet med den hensigt at finde en partner, eller måske bare en flirt.
Man skal dog ikke mange år tilbage før at netdating var et langt mere tabubelagt emne end det er i dag. Lige da netdating kom frem, følte mange brugere det pinligt at fortælle familie og venner, hvor de havde mødt deres partner. Netdating blev, og bliver stadig af nogle få, betragtet som den sidste nødløsning og som et tabuemne. Det var de desperate, som det ikke var lykkedes for ude i byen eller i omgangskredsen. Der har hersket en opfattelse af at dating og kærlighed kun kan blomstre, hvis den er opstået ”i det virkelige liv”. Men hvorfor skulle en forelskelse kun kunne blomstre, når man er startet ansigt til ansigt?
Læs mere »