For et par måneder siden blev jeg bedt om at hjælpe en webshop om at få noget mere trafik fra søgemaskinerne. Deres side var flot og gjorde umiddelbart den der skulle, men der manglede nogle småting som jeg så skulle rådgive dem om. Nu er det sådan, at jeg normalt ikke rådgiver omkring online markedsføring, men udelukkende udfører det på egne websites og derfor var det en interessant udfordring.
Enkel analyse
Jeg startede allerførst med at danne mig et overblik over hjemmesiden og til det benyttede jeg den gratis version af værktøjet ScreamingFrog (kan downloades her: http://www.screamingfrog.co.uk/seo-spider/).
Det lille stykke værktøj er glimrende til at skabe et hurtigt overblik over mange af de ting som er vigtige når det kommer til at forberede en hjemmeside til søgemaskinerne. Ikke fordi noget af det er raketvidenskab, men ved man ikke hvad der tæller, så er det naturligvis svært nok.
Webshoppen jeg hjælper er Billeshirts.com som sælger skjorter til mænd og kvinder. Den primære kundegruppe på nuværende tidspunkt er mændene og derfor er det også dem vi fokusere mest på. Det ses også tydeligt på udvalget af skjorte som er lagt i overtal til herrer.
Konklusionen
Efter det lille stykke software havde gjort det som det kan, så kunne jeg gå igennem webshoppens titler, meta descriptions og flere af de andre ting som er relevante for at eksempelvis Google kan finde ud af at læse hvad den pågældende side handler om. Nok er søgemaskinerne dygtige, men de kan trods alt endnu ikke finde ud af hvad der er på billederne hvis man ikke har fortalt dem det.
Derudover så var der også en fare for, at tekster gik igen på flere sider og hvis der er noget søgemaskiner ikke kan lide, så er det hvis man skriver det samme igen og igen. Det giver ingen værdig for læserne og i værste fald så bliver ens sider fjernet fra deres indeks. At blive fjernet fra indekset betyder at ingen kan finde siden når de søger efter den.
Heldigvis havde Billes shop ikke de problemer og efter at vi havde fået rettet lidt tekster til og modificeret et par andre småting, så var den klar til at få endnu flere besøgende. Der mangler naturligvis stadig at blive reklameret for siden, men det er skridt to i processen efter at det rigtige grundlag er sikret. Man bygger jo heller ikke taget først på et huset. Fundamentet er det vigtigste og det gælder også for hjemmesider.