Det har været en fantastisk dag. Jeg er lige kommet hjem, og jeg kan stadig mærke den kolde, friske luft, som jeg har været ude i – hele dagen. Jeg er faktisk helt ør i hovedet af al den friske luft og de mange gode grin, vi har fået.
Sjov teambuilding
Dagen har været fyldt med sjov teambuilding. Det var sådan et led i det årlige firmaevent.
For en måned siden fik vi en mail fra vores chef. Han bad os om ikke at booke møder eller at lave om på aftaler uden for huset, hvis vi allerede havde sådanne aftaler på den dag. Han informerede os om, at vi skulle mødes kl. 9 om morgenen, og at vi gerne måtte møde op i afslappet tøj. Det sidste var temmelig usædvanligt. Han er ellers meget opmærksom på, at vi skal overholde den fastsatte dress-kode: Jakkesæt og slips til mænd. Kvinder med nederdele (ned under knæene) pæne slacks, og ikke for nedringede bluser.
Leg med GPS
Så jeg mødte op i jeans og sweatshirt. Og det kunne jeg se, at alle de andre faktisk også gjorde. Det var helt besynderligt at se min chef i sneakers, jeans og almindelig grå sweatshirt. Vi samledes, og alle var lidt ude af deres komfortzoner. Vi er jo ikke vant til at se hinanden i ’afslappet’ tøj. Men vi fandt hurtigt ud af, hvorfor vi skulle have afslappet tøj på. Vi skulle på teambuilding GPS kursus – se her: https://www.gps-teambuilding.dk/
Vores chef havde ikke sagt noget om det, så det vakte lidt uro til at begynde med. Nogle talte om, at de sikkert ikke kan følge med, hvis vi skal på fysisk anstrengende øvelser. Andre udtrykte, at de følte sig lidt narret. Han (chefen) kunne da godt have nævnt det lidt tidligere, så de kunne forberede sig. De fleste af os kiggede med forundring på hinanden – og med en stiltiende accept af, at vi må tage det, som det kommer.
GoTeam var skidegode
Vi blev kørt ind til København, hvor vi blev delt op i hold af firmaet GoTeam. Hvert hold fik udleveret en GPS, og så var det ellers med at løbe et slags orienteringsløb igennem byen. Det var faktisk en meget lærerig oplevelse for mig. Jeg kender ikke, København så godt, da jeg bor i Køge og sjældent tager til København. Jeg er der faktisk kun, når børnene har fået trumfet en tur i Tivoli igennem! Så jeg kender hovedbanegården og Tivoli, og ja Strøget. Men ellers? Nej.
På mit hold var der faktisk ikke nogen, som kender København godt. Et af holdmedlemmerne havde boet på Østerbro i nogle år. Så hun kendte til den del af byen. Men vi blev jo bedt om at finde steder, som var totalt ukendte for os. Hendes kendskab til Østerbro var dog en fordel for os. Hun kunne nemt finde de specifikke steder, som vi skulle i den del af byen. Og heldigvis havde vi ham der nørden på vores hold, som var rigtig dygtig til at knække koderne og løse opgaverne, vi blev udfordret med undervejs. Det var virkelig en god oplevelse at opleve, at vi blev et stærkt team, og kunne benytte hinandens kapaciteter.