Tror du også, at rengøring er noget, som alle helt naturligt kan finde ud af at udføre. Det tror min kollega desværre også. Hun er den der energiske type, der lige står op klokken 5 om morgenen for at støvsuge, vaske gulve og vaske køkkenskabene ned.
Sådan en type er jeg træt af. Jeg er selv rigtig dårlig til at få ordnet al min daglige rengøring og de ugentlige rengøringsopgaver. Det samme problem har min niece på 21, som nu skal flytte hjemmefra.
Hendes mor og resten af familien driller hende med, at hun nok kommer til at bo i en svinesti, fordi hun er så elendig til at gøre rent. Det er sjældent hende, man ser fise rundt med støvekluden og støve af eller tage en dans med støvsugeren. Det med rengøring har hendes mor og søskende taget sig af.
Nå, men nu skal hun altså flytte hjemmefra, og jeg ved at de andres drillerier om, at hun er dårlig til rengøring, går hende ret meget på. Derfor hev jeg fat i hende og fik talt lidt om hvordan man vasker gulv, om toiletrengøring og hvordan man får klaret sin hovedrengøring.
Selvom jeg prøvede at gøre det så enkelt for hende som muligt, synes hun stadig det lyder besværligt at gøre rent. Hun er nemlig typen, der gerne vil have forklaret tingene helt ned i detaljer om hvor mange klude, man skal bruge, hvilken rækkefølge man skal vaske ting af på badeværelset og præcist hvor tit hun skal skifte vandet i sin rengøringsspand.
Jeg kan godt forstå hende, der er da meget at holde styr på, når man pludselig står alene med ansvaret for rengøring af sit første hjem. Jeg kunne høre på hende, at alt det rengøringsarbejde var ved at tage glæden ved at skulle flytte fra hende.
Der er jo også den ulempe ved rengøring, at alle de rengøringsmidler hun skal bruge, er dyre at købe, når hun nu kun har sin SU at leve af.
Det gjorde mig ked at det, at se hende så trist over noget, som er en naturlig del af det at blive voksen og få ansvar. Hun kan jo ikke slippe for at gøre rent. Hvis hun havde råd til det, kunne hun købe hjælp hos et rengøringsfirma, men det har hun ikke lige nu som studerende.
I stedet for har jeg nu købt en helt særlig gave til hende. Det er en ekstra indflytningsgave ud over den loftslampe, jeg også har købt til hende. Ekstragaven får hun, når ingen andre ser det. Det er nemlig en bog, der handler om, hvordan man nemt klarer sin private rengøring i hjemmet. Den er fra Politikens Forlag, og jeg tror hun bliver rigtig, rigtig glad for den. Jeg har smugkigget i den, og den kommer hele vejen rundt om alle de rengøringsopgaver, hun skal til at vænne sig til.
Det var, da min kollega så den her bog, at hun udbrød: ”Rengøring, det kan alle da finde ud af”. Men det er det altså ikke. Derfor skal min niece have den her bog med rengøringshjælp – og jeg har også købt en til mig selv …