Første gang, vi andre på holdet fik en mistanke om, at der var et eller andet galt med Henrik, vores målmand, var da vores modstandere i en kamp scorede et mål, der kun fik lov at gå ind i kraft af en usædvanligt svag målmandspræstation. Nok kan en målmand have en dårlig dag eller bare være uheldig med en enkelt redning, men i det her tilfælde så det nærmest ud, som om Henrik slet ikke forsøgte at gå efter bolden.
I omklædningsrummet efter den kamp krøb Henrik til korset og fortalte os, at der var et eller andet galt med begge hans knæ, så han efterhånden havde fået svært ved at sætte af til et spring. Han lovede at gå til en specialist i sportsskader i den efterfølgende uge for at blive undersøgt, for han mente ikke selv, at der var tale om en pludseligt opstået skade, for han havde i et stykke tid haft nogle trælse smerter i knæene.
Til træningen onsdag aften efter den kamp fortalte Henrik os andre, at han ikke kunne træne med, for lægen havde beordret ham til at skåne knæene mest muligt og havde nedlagt totalforbud mod at spille fodbold. Henrik fortalte noget slukøret, at lægen havde stillet diagnosen slidgigt for hans vedkommende. Men heldigvis er der jo de fantastisk effektive GLA:D hold i Aalborg – så nu skal han med der.
Det var en grim pille at sluge – ikke bare for Henrik men for os alle sammen, for Henrik har i flere år været den bedste målmand, vi nogensinde har haft på førsteholdet. Henrik undrede sig over diagnosen, for han havde ligesom de fleste af os andre nok altid haft den opfattelse, at slidgigt er noget, der rammer ældre mennesker, og Henrik regner selvfølgelig ikke sig selv som hørende til gruppen af ældre. Han er kun lige fyldt 30 år.
Vi spurgte bekymret, om det nu var slut med fodbold for altid for Henriks vedkommende, men han kunne så fortælle, at der var et rimeligt håb om, at han kunne blive helbredt eller i hvert fald få dæmpet symptomerne så meget, at han kunne genoptage sin sport.
Han var af sin læge blevet henvist til en specialklinik for fysioterapi, som for ikke så længe siden er begyndt med en helt ny form for behandling af slidgigt. Den går ud på at påvirke de led, der er ramt af sygdommen, med elektriske impulser, og hos en hel del patienter har det givet gode resultater, havde lægen fortalt Henrik.
Desværre havde det vist sig, at der var noget ventetid på den pågældende klinik, så Henrik kunne først begynde på sin slidgigt behandling et par uger senere, og derefter skulle der gå yderligere fire uger med i alt otte behandlinger, før det var muligt at vurdere, om den nye behandlingsform virkede på Henrik. Og indtil da får han lindring på den kendte smerteklinik i Aalborg: https://smerteoghovedpine.dk/
Han lovede at komme til vores træningsaftener, for han kunne alligevel ikke så godt undvære det gode sammenhold, vi har på holdet, og så kunne han også holde os orienteret om, hvordan det forløb med behandlingerne.
Lige nu er Henrik midt i forløbet, og han kan allerede mærke store fremskridt, så vi håber på, at han hurtigt er tilbage på holdet.
