Vi har haft en dejlig sommer hjemme i Roskilde. Vi har brugt vores ferie på at tage nogle ture rundt på Sjælland og få set nogle af de ting, som vi altid har sagt til hinanden, at vi gerne ville se eller opleve, men aldrig har fået gjort. Fx at tage på Frilandsmuseet med børnene. Vi har så fået gjort den slags. Og vi har fået ordnet en masse i huset og haven, som vi har gået og haft dårlig samvittighed over ikke at få gjort. Det er en god følelse, når man har fået lavet sådan et projekt. Der er sådan en glad følelse af, at man har været dygtig. Man bliver lidt ’selvfed’.
Effektivt elværktøj
Fx fik vi ordnet vores del af hegnet ind til naboen. Det er noget, han har bedt os om at gøre i lang tid. Men det er også en af de ting, som vi bare har udskudt. Mest fordi det er kedeligt at lave, fordi man absolut skal. Men også fordi det krævede noget nyt udstyr. Vi skulle fx have fat i noget el-værktøj, så vi kunne arbejde effektivt.
Nu er vi ikke sådan helt i ligaen, når det handler om gør-de-selv projekter. Og jeg ved ikke så meget om værktøj. Men en dag, da vi alligevel skulle på indkøb, foreslog min mand, at vi kørte ned til det nærmeste byggemarked og så på værktøj og måske fik nogle gode råd til, hvordan vi får repareret det hegn.
Det var sådan set en fin idé, selvom jeg ikke er særligt interesseret i at høre på ekspertråd om søm, skruer og bolte, så jeg var med på den. Børnene gad ikke at tage med os, hvilket var helt fint. De er store nok til at være alene hjemme – og det gav os en mulighed for at få nogle timer sammen – uden børn.
Generelt værktøj
Så den formiddag kørte vi først ind til byen og fandt en café, hvor vi fik en god kop kaffe. Hyggeligt. Vi var derefter henne i stormagasinet for at købe nogle T-shirts og noget undertøj. Bagefter skulle vi så hen og kigge på værktøj.
Jeg opdagede til min store glæde, at byggemarkeder ikke kun handler med værktøj og dimser og træ. De har mange nyttige ting til huset – og i det specifikke byggemarked havde de en hel afdeling med udstyr til køkkenet. Alt lige fra kummefrysere til små mælkepiskere til kaffemaskinen. Jeg fik brugt tid på at kigge mig om i den afdeling, imens min mand var henne i værktøjsafdelingen. Jeg tror, at jeg brugte halvanden time på at kigge på blendere, lyskæder og andre ting til huset.
Min mand fandt mig efter at have fundet det stykke el-værktøj, han har brug for. En skruemaskine, med opladeligt batteri. Han havde fået at vide, at det nok var det bedste i den situation, vi står i med hegnet. Ingen ledningerne og dermed begrænsninger i bevægelsesfriheden. Fornuftigt nok. Vi fik købt maskinen og kørte derefter ned til havnen for at spise en god frokost sammen, inden det gik hjem.