Bedstemors vinduer

Det er altså meget svært at finde på en gave til en 85-årig dame, der har alt. Og som ikke ønsker sig noget. Det er min bedstemor, jeg taler om. Hun fylder 85 i næste uge, og der skal være ’party’. Hun har inviteret alle sine børn, børnebørn og oldebørn til middag. Vi bliver 17 mennesker, i alt, og hun har tænkt sig at lave en buffet. Selvfølgelig får hun hjælp til selve madlavningen og borddækningen, men hun vil selv stå for at overvåge, at alt bliver, som hun vil have det. Hun er en meget bestemt dame. Og en meget sjov dame. Fuld af fest og farver.

Skarp som pokker

Jeg kan forestille mig, at hun har været meget livlig som helt ung. Der har været fart på – helt sikkert.

Hun har en skarp hjerne, men desværre har hun problemer med at holde balancen. Så hun bruger rollator derhjemme. Det sætter nogle grænser for, hvad hun kan gøre. Sådan af alle de praktiske ting. Hun kan godt støve af og sådan nogle ting. Men det her med at støvsuge og få vasket gulve kniber det lidt med. Heldigvis har hun fået hjælp til det. Der kommer en dame et par gange om ugen og hjælper hende. Og sidste år havde jeg og min bror slået os sammen om at give hende en vinduespudser i fødselsdagsgave. Hun har været meget glad for den gave.

Han kommer hos hende én gang om måneden og sørger for, at alle vinduerne bliver vasket rene. Hun ringede til mig i går for at fortælle mig, at vinduespudseren kommer i morgen, og at rengøringshjælpen kommer i overmorgen, så alt er klart til festen.

Jeg overvejede om det, hun egentlig ville sige, var, at hun gerne ville have sådan en gave igen. Jeg ved, at hun aldrig ville sige sådan noget direkte. Det ligger slet ikke i hende at bede om den slags. Hun blev jo opdraget til at skulle klare al ting selv. Måske er det en god idé at forlænge den gave, hun fik sidste år. Den aftale, vi lavede med vinduespudseren i København, må være ved at udløbe.

Hvem er vinduespudseren?

Nu kan jeg ikke lige huske, hvad det firma, som vi købte vinduespudsningen fra, hedder. Så jeg spurgte min bedstemor, om hun kan huske, hvad vinduespudser firmaet hedder. Men jeg tror, hun misforstod mit spørgsmål. I hvert fald svarede hun, at ”han hedder noget forskelligt fra gang til gang – men de er alle sammen søde.”
Jeg kan dog huske, at jeg havde fundet dem på internettet ved et tilfælde, da jeg ledte efter en fødselsdagsgave til hende sidste år.
Derfor sætter jeg mig ind ved min pc og googler ”vinduespudser København”. Og jeg kan straks genkende firmaets site. Jeg noterer telefonnummeret ned. Jeg vil først ringe til min bror og høre, om han er med på, at vi giver hende en forlængelse af aftalen med vinduespudseren. Jeg er sikker på, at han har det samme besvær med at finde på en god gave til hende. Vi deler omkostningen og gør noget godt – for vores bedstemor og for vinduespudserne.

Disclaimer