Det var en gedigen overraskelse, jeg løb ind i en dag i sidste uge, da jeg kørte til vores naboby for at besøge en forretning, som jeg havde fået anbefalet af en kollega. Jeg stod nemlig i den situation, at jeg havde brug for et stort antal papirsposer i et ganske bestemt format, og jeg havde forgæves søgt efter de helt rigtige poser i forskellige forretninger her i byen, hvor jeg bor.
Derfor kørte jeg til nabobyen, hvor jeg havde ladet mig fortælle, at jeg kunne finde en specialforretning med alt indenfor emballage. Jeg fandt forretningen og gik ind i håbet om at finde præcis den størrelse pose, jeg havde brug for.
Og så var det, jeg blev overrasket, for bag disken stod en af mine gamle skolekammerater, Bjarne, som trods de mange år, der er gået, siden jeg sidst har set ham, fuldstændig lignede sig selv. Han blev vist lige så overrasket over mødet, men vi hilste i hvert fald hjerteligt på hinanden.
Min overraskelse bestod mest i, at jeg vidste, at Bjarne efter gymnasiet var begyndt at læse jura, så jeg regnede egentlig med, at han beskæftigede sig som advokat et eller andet sted, men han fortalte, at han havde opgivet jurastudiet efter kun et par år, og nu var han altså endt som indehaver af denne forretning samt et emballage engros firma, som han driver sideløbende med detailbutikken.
Efter en hyggelig snak om gamle dage og om vores respektive tilværelser siden gymnasietiden, fik jeg langt om længe fremført mit ærinde om de lange og smalle papirsposer, jeg havde brug for i forbindelse med mit arbejde.
Bjarne måtte erkende, at han ikke i butikken havde papirsposer i netop det format, men jeg kan selvfølgelig skaffe dem, fortalte han, for jeg har gode kontakter i emballage-branchen, så jeg kan sagtens få dem fremstillet, hvis de ikke findes som standardformat.
Han er åbenbart en handlingens mand, for inden jeg kunne nå at sige mere, havde han ringet op til en af sine forretningsforbindelser og fremført sit ærinde. Han spurgte mig henkastet, hvilken farve jeg ønskede papirsposerne i, og det var tilsyneladende ikke noget problem at få dem i hvidt papir.
Mens Bjarne aftalte detaljerne med leverandøren kiggede jeg mig lidt rundt i butikken, hvor jeg faldt over en nydelig opstilling af papæsker i forskellige størrelser. Det slog mig, at vi i firmaet godt kunne bruge sådan nogle æsker typisk til forsendelse af mindre ordrer. I øjeblikket har vi kun æsker i to størrelser, og hvis der er tale om en mindre forsendelse, må vores pakkeafdeling stå og stoppe papir af en eller anden slags ned omkring varen, så den ikke drøner rundt inde i den alt for store æske.
Jeg nævnte det for Bjarne, og han fortalte, at netop den type papæsker solgte rigtig godt, ikke mindst fordi mange virksomheder bruger dem som gave æsker, når de for eksempel skal sende en julehilsen til samarbejdspartnere. Det er muligheden for at få dem i mange forskellige størrelser, der gør dem populære, fortalte Bjarne.