Min far griner lidt af min mors entusiasme i forhold til den aktivitetsklub, hun har dannet sammen med fem andre kvinder, der for nylig er gået på pension. Da min mor for et halvt års tid siden nåede pensionsalderen, var hun godt klar over, at hun ville komme til at savne sit arbejde, hvis hun ikke sørgede for at have noget fast at tage sig til. Og det var baggrunden for, at hun sammen med de andre yngre pensionister etablerede den helt private klub, hvor de inspirerer hinanden til en masse forskellige gøremål. Som mangeårig brugskunst interesseret kom der hurtigt indretning på menuen.
Det er ikke så små mængder af mere eller mindre vellykket brugskunst, der kommer ud af kvindernes aktiviteter, men jeg må nu indrømme, at de ting, min mor frembringer, bestemt er både flotte og brugbare i det daglige, og jeg fryder mig i øvrigt over, at hun går så meget op i de aktiviteter, som for resten også omfatter ugentlige traveture, der sikrer deltagernes motion.
Selv om min far smiler lidt af det hele, så er han nu også godt tilfreds med, at mor har noget meningsfuldt at tage sig til, og han har bestemt heller ikke noget imod de ting, hun fremstiller. Han er for eksempel meget begejstret for de plaider, som var noget af det første, kvinderne i aktivitetsklubben kastede sig over.
Alle de seks kvinder i klubben holder af at sy og strikke, og for et stykke tid siden indgik de en aftale med en børnehave, som savnede noget udklædningstøj til børnene. De startede sammen med børnehaven en indsamling af kasseret sengetøj, som de så syer om til forskellige meget fantasifulde dragter til børnene. Der er vist ingen tvivl om, at kvinderne er ganske populære i den børnehave.
Selv har jeg også haft gavn af min mors ihærdige indsats, for i sidste måned spurgte min mor mig, om jeg havde nogle stole eller andre mindre møbler, jeg gerne ville have frisket op. Sagen var, at kvinderne i klubben havde fået en ide om, at de jo også kunne bruge noget af deres tid på at restaurere mindre møbler og måske give dem helt nyt liv.
Det var en af de andre kvinder, der på et tidspunkt havde arbejdet lidt med kalkmaling til møbler, og det havde hun fået nogle gode resultater ud af. Hun havde fået et par mere eller mindre antikke stole til at ligne noget fra den franske revolutions tid, og det var netop det, der fik kvinderne til at gå i gang med at bruge kalkmaling til møbler, så de kommer til at fremstå som virkeligt antikke. Således har min mor givet nyt liv til en af mine gamle kommoder.
Noget af det nyeste, min mor har kastet sig over, er restaurering af gamle og sjove emaljeskilte. De bliver pudset op med stor omhu, og med en speciel lak bliver skriften frisket op, hvis det er nødvendigt. I de fleste tilfælde får kvinderne sådan nogle gamle skilte til at se ud helt som nye, selv om de kan være op til omkring 100 år gamle.