En af de ting, jeg virkeligt savner, er mine kollegaer. Jeg arbejder hjemmefra 3 dage om ugen. De 2 andre er jeg på kontoret. Men ikke fuld tid. Og det irriterer mig. Mest fordi jeg har lagt mærke til, at dem, som arbejder 5 dage om ugen på kontoret, har så mange sjove ting sammen. De griner og fortæller hinanden sjove historier.
Det gode grin
Der er især én, som virkelig er god til at få alle til at grine. Han tror på, at humor på arbejdspladsen er vigtig. Især i disse tider. Jeg tror, at han har ret. Han er ikke bange for at fremstå som arbejdspladsens klovn. Alle ved jo, at han ikke er en klovn. Alle ved, at han er dygtig til sit arbejde. At han også har en god humor, er kun en bonus for os andre.
Kan jeg lære det?
Selv er jeg ikke særlig dygtig til at lave sjov og ballade. Jeg har humor. Jo da, jeg griner højt, når han laver sjov med os. Jeg kunne aldrig selv finde på de ting, som han kan. Det får mig til at føle, at jeg ligesom snylter på hans gode humør. Vi har talt om det, og han har sagt, at det skal jeg ikke føle. Jeg skal ikke have dårlig samvittighed, over at jeg ikke kan give tilbage i samme stil eller skuffe. Han har dog også fortalt mig, at man kan lære at se det sjove og få det ud på en måde, så det ikke bliver misfortolket. Det tager tid. Han har selv brugt lang tid på at lære sig selv at være sjov.
Foredrag om arbejdsglæde
Han fortalte mig, at han havde hørt et foredrag om arbejdsglæde med Rune Green, hvor foredragsholderen talte meget om, hvor vigtigt det er, at man har humoren med sig på sin arbejdsplads. Det havde sat ham i gang med at lære sig selv at bruge sin humor.
