To tykke tanter :-)

Det er nok lidt pudsigt, men jeg er overbevist om, at vi kvinder, der hører hjemme i sværvægtsklassen, har en tilbøjelighed til at blive veninder med andre kvinder, der har det samme vægtproblem. Det er måske banalt, for krage søger mage, som man siger, men jeg tror nu også, det har noget at gøre med, at man helst vil være i selskab med mennesker, som man ikke stikker alt for meget af fra.

Og så er der det praktiske, nemlig at man kan hjælpe hinanden med forskellige praktiske ting. Det oplevede jeg for et par måneder siden, da jeg mødte Maja Lisa på en cafe her i byen. Hun satte sig ved mit bord, og vi kunne hurtigt blive enige om, at vi havde sådan cirka den samme kropsbygning, hvilket vil sige, at vi er temmelig store.

Maja Lisa fortalte, at hun lige var flyttet til byen fra København, og hun havde et konkret spørgsmål til mig, nemlig om der her i byen findes en forretning, hvor man kan finde noget smart tøj til store piger.

Tøjbutik til store mennesker

Og det kunne jeg berolige hende med, at der gør, for vi har en udmærket tøjbutik, der har specialiseret sig i den slags beklædning, og den har også en afdeling med herretøj i store størrelser, så både min mand og jeg handler normalt der, når vi skal have noget nyt tøj.

Jeg fortalte hende forretningens navn og forklarede hende, hvor den ligger. Hun var ret taknemmelig for oplysningen, og vi kom til at tale om, at det godt kan være temmelig vanskeligt for os i den tunge vægtklasse at finde noget ordentligt at tage på, for selv om vi er temmelig overvægtige, så har vi jo ikke lyst til at ligne en sæk kartofler.

Maja Lisa fortalte, at hun for længe siden havde opgivet at gå i lange bukser, for selv om hun kunne finde nogen i en tilstrækkelig stor størrelse, så var de alligevel for afslørende.

På det punkt kunne jeg berolige hende med, at den pågældende forretning har et pænt stort udvalg i kjoler til store kvinder, og efter min smag er der mange smarte kjoler at vælge mellem.

Vi fik begge to en ekstra kop kaffe den dag på cafeen, for vi syntes begge, at vi havde et hyggeligt møde, og det endte da også med, at vi udvekslede telefonnumre, og siden har vi mødtes et par gange om ugen.

Leggings og tunika?

I forrige uge mødte jeg Maja Lisa iført et par leggings, som hun ellers aldrig bruger. Hun fortalte, at hun i vores tøjforretning havde fundet en rigtig smart tunika til store kvinder, og den var så tilstrækkeligt lang, at den skjulte hendes tykke lår, som hun selv udtrykte det.

Hun fortalte, at hun havde haft sin kæreste med i forretningen, og han var også blevet meget begejstret for det store udvalg af tøj til store mænd, som han havde fundet i herreafdelingen. Så de havde begge købt en hel del nyt tøj og var enige om, at det var en dejlig forretning at handle i.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *