Når børn griner

Efter et par år på en teaterskole måtte jeg erkende, at min store drøm om at blive skuespiller nok ikke lod sig gennemføre. Både mine lærere og jeg selv kunne slå fast, at talentet til at blive den karakterskuespiller, som jeg stilede efter, ganske enkelt ikke rakte. I den periode, hvor realiteterne omkring det gik op for mig, spekulerede jeg meget over, hvilken uddannelse jeg så i stedet skulle kaste mig over, og jeg blev mere og mere bevidst om, at et alternativ kunne være en uddannelse som jurist.

Så jeg tog springet og kom ind på jurastudiet for nu godt et par år siden, men min lyst til at optræde for andre har aldrig helt forladt mig, så jeg slog med det samme til, da et bureau tilbød mig et studenterjob, hvor jeg sammen med nogle andre, der er tilknyttet bureauet skal stå for forskellige former for underholdning for børn.

De fleste af mine første opgaver for bureauet gik ud på at underholde børn i forbindelse med diverse festligheder, hvor arrangørerne havde valgt, at der skulle være noget specielt til børnene også. Der var i mange tilfælde tale om decideret oplæsning, som jeg så selvfølgelig skulle gøre så levende som overhovedet muligt. I en del situationer agerede jeg også forsanger for børnene, som jeg så selvfølgelig skulle have til at synge med på de børnesange, som jeg havde udset mig til lejligheden.

En klovn med balloner

I ledige stunder begyndte jeg på et tidspunkt at øve mig, fordi jeg gerne ville have lidt flere strenge at spille på. Jeg valgte at træne mig selv op til at kunne agere som ballonklovn for børn, for det er trods alt forholdsvis simpelt at lære sig selv at binde oppustede balloner sammen, så de danner sjove figurer.

Og det med at spille klovn i et dertil indrettet kostume, havde jeg ingen problemer med, for der har vist altid boet noget af en gøgler i mig, og det er formentlig også den lyst, der i sin tid fik mig til at vælge teaterskolen som uddannelsessted. En gøgler er selvfølgelig ikke det samme som en skuespiller, og jeg har for længst erkendt, at jeg er mere gøgler end skuespiller.

Tryllekunstner for børn

En af mine kolleger på bureauet er faktisk en ganske dygtig tryllekunstner, og han har tidligere haft stort set alle de opgaver, hvor det har været relevant med en tryllekunstner. Han er som nævnt temmelig ferm til det, og heldigvis indvilgede han for nogle måneder siden i at hjælpe mig på vej til også at kunne påtage mig rollen som tryllekunstner til børn.

I virkeligheden er det ofte meget simplere, end man tror, at udføre den slags for børn, fordi de normalt ikke er så udspekulerede, at de beslutter sig for at holde øje med tryllekunstnerens hænder med det formål at afsløre, hvordan tryllekunsten bliver udført.

Nu har jeg haft mine første opgaver med at vise tryllekunster for børn, og det er gået ganske godt, for børnene har tilsyneladende moret sig kosteligt i forbindelse med de optrædener, jeg har haft indtil nu.