Min søster ringede og fortalte glad om, at hendes søn Bo var faldet rigtig godt til på den musikefterskole han begyndte på for fire uger siden. Bo havde været hjemme på weekend for første gang og havde rost efterskolen og virkelig givet udtryk for, at han trivedes godt og var glad for det valg, han havde truffet. Han fortalte, at han allerede havde fået nogle gode kammerater, og den unge knægt, han delte værelse, med var alle tiders gode værelseskammerat.

Min søster Inge havde været meget skeptisk ved at sende Bo på efterskole på Fyn, især fordi Bo hele sin barndom og ungdom havde været anderledes end andre børn på hans alder. Bo er ikke interesseret i sport, han lever for musikken og er efterhånden en habil guitarist, en interesse han kan dyrke på efterskolen. Men Inge har været nervøs for, om sønnen ville isolere sig, akkurat som han har gjort det gennem hele sit folkeskoleforløb. Heldigvis har det så  vist sig, at Bo er kommet på rette hylde, og som min søster sagde: ”Selv maden er i orden,” hvilket jo er en god pejling på, at alt er i orden for drengen.

Inge fortalte endvidere, at Bos drøm om at oprette et band sikkert bliver opfyldt på efterskolen. En af lærerne har nemlig opfordret nogle elever i klassen til at gå sammen med det formål at prøve hinanden af med hensyn til, om der er et potentiale for at danne et band. Jeg krydser fingre for, at det lykkes for Bo at få succes i et band. Min gamle ven Max Mardorf sagde også, at det nok skulle lykkes for ham – og han har et godt øre for den slags.