I de sidste par år har jeg haft rigtigt travlt. Jeg har passet mit job og samtidigt været under uddannelse. Det er hårdt, når man også har en familie med små børn. Men det, som jeg brænder for, får mig altså ikke ned med nakken. Tværtimod. Jeg bliver meget stædig, når jeg møder modstand. Især når jeg kan se, at det, jeg virkeligt gerne vil opnå, er muligt. Med få små midler. Jeg brænder for at gøre noget godt for miljøet. I mit personlige liv gør jeg alt, hvad jeg kan for at købe økologiske madvarer. Bruge LEDpærer, som bruger mindre strøm. Jeg går til foredrag og lærer om at leve miljørigtigt. Også selvom jeg bor i storbyen og derfor ikke kan undgå at være en af de store CO2 udstedere.
Gør alt Lean
Mit sparsomme liv og min personlighed har ført mig til at lære, at beskedenhed ikke er en dårlig ting. Tværtimod. Man kan gøre mange gode ting ved at være beskeden og lære at arbejde i teams og med respekt for hinanden. Den tankegang førte mig til, at jeg lærte Lean princippet at kende. Det er godt nok udviklet i et kapitalistisk samfund, der satser på forbrug. Men der er nogle elementer i Lean, som appellerer meget til mig. Især det, at alle på en arbejdsplads skal være med til at implementere det. Alle. Lige fra ham, der fejer op til topchefen. Det førte til, at jeg tog mange kurser i forskellige Lean teknikker og metoder.
Mit daglige virke
Og i dag arbejder jeg som Lean konsulent med speciale i grøn omstilling. Det er utroligt tilfredsstillende, at jeg kan hjælpe virksomheder til at blive mere grønne, og at deres ansatte bliver bevidste om, hvor lidt der i virkeligheden skal til, for at de får en bedre arbejdsplads og samtidigt er med til, at deres arbejdsplads bliver mere konkurrencedygtig.
