Da min mand for nogle få måneder siden besluttede at tage springet og etableret sig som selvstændig arkitekt, var det helt naturligt en beslutning, der blev truffet med en ret høj grad af nervøsitet. Han har flirtet med den tanke det seneste års tid, men det er og bliver jo en stor beslutning, for han havde et godt og vellønnet job i et større arkitektfirma, hvor han har arbejdet i de godt fire år, der er gået, siden han blev færdig med sin uddannelse.
Men nu var anledningen der, sagde min mand. Og anledningen er, at jeg venter vores første barn, og vi har ofte snakket om, at når han en dag blev selvstændig, kunne jeg blive ansat som medhjælpende hustru og tage mig af det kontormæssige arbejde, der følger med at have sit eget firma. Den situation passer jo fint til at have en lille ny i hjemmet, for vi har i huset god plads til at indrette et egentligt arkitektkontor.
Så vi valgte at springe ud i det, og allerede inden min mand stoppede på sit hidtidige arbejde, brugte vi en hel del tid på at får al ting på plads i vores nye firma. Vi startede med at indrette kontoret med alt fra møbler og diverse nødvendige kontorartikler.
Og der er altså meget, der skal på plads, når man skal indrette et kontor helt fra bunden. Vi var for eksempel nødt til at anskaffe endnu en computer, så vi begge kan arbejde på samme tid. Min mand går meget op i en velindrettet arbejdsplads, og det betød blandt andet, at han insisterede på, at jeg til min nye computer skulle have en mousetrapper i stedet for en almindelig mus. Det giver ganske enkelt en bedre arbejdsstilling at bruge en mousetrapper, mente han.
Vi havde flere indkøbsture til den kontorforsyning, hvor vi godt kan lide at handle. Udover min nye computer med mousetrapper skulle vi også have en printer til det almindelig kontorarbejde. Som arkitekt er min mand naturligvis nødt til at have en speciel printer, der kan printe store tegninger ud, men sådan en havde de nu ikke på lager i kontorforsyningen, men de kunne skaffe den hjem i løbet af en uges tid. Den er i øvrigt den absolut dyreste enkeltdel, vi har skullet købe ind til vores nye firma.
Og ikke blot er selve printeren dyr, men de specielle farvepatroner til laserprinteren koster noget i retning af en bondegård, men her er han jo som arkitekt tvunget med i baghånd. Det er heldigvis en hel del billigere med de mere almindelige blækpatroner til den printer, som jeg bruger til udprintning af breve, fakturaer og lignende.
Nu er vi godt i gang med vores firma, men jeg griner fortsat af en lille detalje, vi helt glemte til vores første arbejdsdag i vores eget firma. Vi havde husket alt andet men glemt at købe almindeligt A4 papir til min printer. Det grinede vi begge to af den første dag, men jeg skyndte mig at køre ind til kontorforsyningen og købe et par pakker.