Det gælder formentlig for langt de fleste jobs, at der er både gode og mindre gode sider ved arbejdet, men det job, jeg nu har haft i godt og vel et halvt år, har i hvert fald langt flere gode sider end dårlige. For mig har det i en alder af 62 år været en rigtig god oplevelse at skifte fra et travlt fuldtidsjob til en stilling på bare 18 timer om ugen.

Nu er jeg receptionist hos en psykoterapeut her i byen. Han har kun brug for mig i de nævnte 18 timer om ugen, og min tid går med at modtage telefonopkald og aftale konsultationer for de klienter, der ringer.

Min chef har specialiseret sig i parterapi, så næsten alle klinikkens kunder er faktisk par, der har fået ondt i parforholdet men alligevel vil arbejde på at få forholdet til at fungere igen i stedet for bare at gå hver til sit. En af mine venner arbejder hos en terapeut med speciale i depression behandling – og det er vist ret krævende,

Og den slags par er der tilsyneladende mange af, for min chef har i hvert fald rigeligt at gøre, og vi har normalt et par ugers ventetid, før nye klienter kan få en tid hos ham. Jeg bemærker i øvrigt ofte, at der er stor forskel på parrenes ansigtsudtryk før og efter en konsultation hos min chef, og jeg er helt overbevist om, at han er en meget dygtig parterapeut, hvilket også understreges af den store søgning, der er til hans klinik. Jeg oplever også ofte, at det er folk fra andre byer, der ringer for at bestille tid.