Vi fejrede det med i første omgang at gå ud og spise en rigtig god middag, da min mand i sidste uge vandt en retssag mod det forsikringsselskab, hvor en anden bilist har forsikret sin bil. Der er gået næsten et år siden ulykken, hvor min mand blev temmelig alvorligt kvæstet, og vi har kæmpet en hård kamp for at få en retfærdig erstatning.
Min mand var ifølge politiet 100 procent uden ansvar for, at ulykken skete. Den anden bilist kørte helt uventet ud fra en lille sidevej, og selv om min mands hastighed var begrænset, havde han ingen mulighed for at undgå et sammenstød.
Han var indlagt på sygehuset i over tre uger efter at have fået flere brud på forskellige knogler. Desværre var det ikke muligt for lægerne at få hans ene hofte lappet helt korrekt sammen, så han må leve resten af livet med en let halten.
Efter sygehusopholdet kontaktede vi modpartens forsikringsselskab og oplyste skriftligt, at min mand havde fået varigt men efter ulykken. Forsikringsselskabet fik en lægeattest, som også klart konkluderede, at der var tale om varigt men. Vi undersøgte de normale satser for erstatninger for svie og smerte og selvfølgelig varigt men, og på den baggrund var vi nødt til på det skarpeste at afvise det tilbud om erstatning, som forsikringsselskabet kom med.
Derfor kontaktede vi en advokat i Frederikshavn, hvor vi bor, og havde en grundig gennemgang af sagen sammen med ham. Han konkluderede, at der var god grund til at rejse en sag mod forsikringsselskabet, og han var temmelig sikker på, at vi kunne vinde den.
Spørgsmålet var bare, hvor stor en erstatning, vi skulle satse på. Advokaten erkendte ærligt, at han ikke havde stor erfaring med den type sager, men at han havde et samarbejde med advokater i Aalborg, som han ville konsultere, for han vidste, at i hvert fald en af advokaterne i det pågældende firma havde ganske stor erfaring med erstatningssager.
Jeg spekulerede på, om det så ikke ville være en fordel for os at få den pågældende erstatningsadvokat til at føre sagen for os, men på den anden virkede vores egen advokat så troværdig og ligefrem, at både min mand og jeg følte os helt trygge ved ham.
Efter ret kort tid sendte advokaten os et brev, hvori han oplyste, at han sammen med kollegerne i Aalborg var nået frem til, at der skulle være en god mulighed for at få en samlet erstatning på 400.000 kroner, og hvis vi kunne godkende det krav, ville han hurtigst muligt udtage stævning mod forsikringsselskabet.
Beløbet var højere, end vi havde forestillet os, så det godkendte vi naturligvis, og sagen blev rejst. Der var lidt ventetid i retten, men faktisk lidt mindre, end man ofte hører om i medierne. Vi valgte selv at deltage i retsmødet, hvor dommeren gjorde opmærksom på, at han forventede at få sagen sluttet meget hurtigt.
Forsikringsselskabet stod fast på den tidligere foreslåede erstatningssum, så sagen blev efter mindre end en time optaget til dom.
I sidste uge kom brevet så med oplysning om, at min mand skal have 400.000 kr. i erstatning.
