Renovering

Vi vidste godt, at det ville blive noget af et projekt i form af gennemgribende renovering, da vi for et par år siden købte en ældre patricierlejlighed inde i midtbyen. Vi havde gennem flere år ofte beundret den statelige gamle bygning, som i fire etager rummer 12 pænt store lejligheder, mens der er butikker i stueplanet. Vi handlede via Max Mardorf i Hvidovre i øvrigt.

Da den pågældende lejlighed på tredje sal blev sat til salg, var vi ikke længe om at beslutte os, og vi var i den forbindelse så heldige, at vi fik solgt vores parcelhus i udkanten af byen på noget nær rekordtid. Derfor havde vi heller ingen økonomiske udfordringer med selve købet af den attraktive lejlighed, men vi gjorde os klart, at vi nok skulle tage fornyelsen af boligen i etaper.

Sagen er nemlig, at vores lejlighed ikke på nogen måde var blevet ændret gennem mere end 40 år. Så det var et køkken, der for moderne mennesker godt kunne betragtes som ubrugeligt, hvorfor det var køkkenet, vi først kastede os over at få fornyet.

Både det lille gæstetoilet og lejlighedens store badeværelse havde samme alder som køkkenet, men de kunne dog begge fungere, så vi valgte at lade dem være uhjælpeligt gammeldags i indretningen indtil videre.

Vi fik et nyt og moderne køkken ud af det første projekt i lejligheden, og for nogle måneder siden besluttede vi så at gå i gang med badeværelset. Jeg hyrede et VVS firma, som jeg kender for godt og gedigent arbejde, og jeg kan huske, hvordan indehaveren spærrede øjnene op, da hans så badeværelset. Det var vist længe siden, han havde set noget så gammeldags. Det vidste jeg jo godt, og jeg havde også allerede bestemt, at alle vandhaner, armaturer osv. skulle skiftes til GROHE!

Vi snakkede om, hvad vi gerne ville have foretaget, og han advarede os om, at det ville give en masse støvgener, når de skulle fjerne det gamle terrazzogulv i badeværelset, for det kan kun gøres med en lufttrykmejsel, og det giver støv. Han lovede dog, at de ville dække bedst muligt af, så det ikke var hele lejligheden, der skulle blive til et støvhelvede.

Vi ville nemlig have det gamle terrazzogulv væk og i stedet have lagt et gulv af marmorklinker, og så skulle vi selvfølgelig også have gulvvarme, hvilket der ikke var i forvejen. VVS-manden kiggede nøje på de forskellige vandrør og varmerør i badeværelset. Det var nemt nok for ham, for de var ikke gemt væk inde i væggene, som man gør nu om dage.

Han konkluderede, at der skulke skiftes en masse rør, for med den alder, de oprindelige vandrør havde, ville det være det sikreste at udskifte dem, når man nu alligevel skulle i gang med fornyelsen. Og der bliver jo også tale om en helt anden rørføring, når vi skal fjerne den aldersstegne men smart radiator og lægge gulvvarme i stedet, bemærkede han.

Han lovede os, at arbejdet nok kunne udføres på cirka tre uger, og i den periode må vi så klare os med lejligheden gæstetoilet, som dog ikke har nogen bruser. Så må vi ty til gode venners hjælpsomhed i den periode, når vi synes, vi ikke længere kan klare os med etagevask men skal have et rigtigt bad.

Vores venner inde ved siden af har i øvrigt forsynet deres badeværelse med såkaldte LED indmuringsspots (sådan nogen her), og det skal vi sgu også have!

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *