Mine øjne

Siden jeg var ganske lille, vidste jeg, at jeg skulle arbejde med diamanter i mit voksenliv. Jeg har altid været fascineret af dem, og det i en grad, så jeg styrede hele min uddannelse i den retning – inkl. et mangeårigt lære- og studieophold i Antwerpen, som jo er diamanternes hovedstad. Et af mine vigtigste værktøjer – foruden min viden – er mine øjne, der jo skal se og vurdere diamanter i ét væk. Derfor frekventerer jeg hyppigt en en øjenlæge i Hellerup, hvor jeg jo bor. Og det gør jeg dels, fordi jeg føler mig mest tryg ved at gøre det, og dels fordi der er en historik i min familie for både grøn stær og grå stær desværre. Og jeg kan ikke bære tanken om at en sådan lidelse skulle kunne influere på mit elskede job.

Operation om nødvendigt

Hvis jeg på noget tidspunkt får konstateret enten den ene eller anden farve stær, er der kun én vej for mig, og det er en øjenoperation på øjenhospitalet. Jeg kan ikke risikere at miste bare det mindste af mit i dag heldigvis perfekte syn. Når jeg vurderer diamanter er det – trods mikroskop m.m. – stadig mit perfekte syn, der sætter mig i stand til at se hver lille detalje og vurderer slibning, struktur m.m.

Jeg er ikke bange for at lade mine øjne underkaste en operation med laser – teknikken er så udviklet i dag, at der ikke er noget at være nervøs for overhovedet.

Rent forfængelighedsmæssigt er jeg også der, hvor jeg ikke vil bære briller. Sådan er det bare – så når min tid kommer grundet alder, får jeg helt sikkert en synskorrigerende øjenoperation! Og det har jeg altså intet problem med at indrømme. Forfængelighed i moderation er jo altså også et spørgsmål om at have det godt, ikke?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *