Efter at jeg for nylig har fået en ny kollega på kontoret, hvor jeg arbejder, har jeg nogle gange tænkt tilbage på min skoletid, hvor jeg gik i klasse med en dreng, som allerede meget tidligt i sit liv fik konstateret, at han led af diabetes 1, altså den type sukkersyge, som ikke er fremkaldt af en usund livsstil, men som man vel på en måde er født med. Man kan i øvrigt også læse masser om diabetes 1 her.
Han måtte selvfølgelig indrette sit liv efter sygdommen, men han blev hurtigt fortrolig med selv at tage sine indsprøjtninger med insulin, når det var nødvendigt. Som jeg husker det fra min skoletid, skulle han selv mærke det på sin krop, når det var nødvendigt med endnu en indsprøjtning, for så vidt jeg kan huske, havde ikke den gang noget i retning af en blodsukkermåler, som jeg har forstået, at nutidens sukkersygepatienter betjener sig af.
Det gør i hvert fald min nye kollega, som flere gange om dagen tjekker indholdet af blodsukker i sit blod. Det gør han for at undgå, at han begynder at blive for træt, hvis blodsukkeret falder. ved hyppigt at måle indholdet af blodsukker kan han forebygge gener fra sygdommen.
Selv giver han udtryk for, at der i dag er så gode hjælpemidler i form af forskellige diabetesprodukter, at han selv oplever sin tilværelse som helt normal. Det er den vel ret beset ikke, for han skal jo hele tiden tage hensyn til, hvad han spiser og drikker, men – som han selv forklarer det – er det blevet en vane for ham, så han normalt aldrig tænker over det.
For eksempel fortalte han forleden dag, at han gennem mange år egentlig ikke havde brudt sig så meget om kaffe, fordi han syntes, at kaffe er en noget bitter drik. Det kan jeg kun give ham ret i, for jeg hører selv blandt de få, der bruger et drys sukker i kaffen, men så holder jeg til gengæld også meget af den.
Men nu har piben fået en anden lyd med hensyn til min kollega og kaffe, for han er for nogle måneder siden begyndt at bruge stevia, som er et helt naturligt sødemiddel fra en plante, i sin kaffe. Så nu er den bitre smag forsvundet, og min kollega tager da vist revanche for mange års afsavn, for man ser ham sjældent uden en kop kaffe indenfor rækkevidde.
Da han fortalte om det, må jeg indrømme, at jeg aldrig tidligere havde hørt om stevia, men min kollega fortalte, at det er et sødestof, som stammer fra en plante, men det har i modsætning til sukker fra enten roer eller sukkerrør ikke nogen skadelig effekt på folk med sukkersyge.
Selv synes jeg, det er dejligt, at forskning leder frem til nye stoffer, som kan gøre hverdagen nemmere og mere behagelig for folk med forskellige sygdomme. Når man – som jeg – er så heldig ikke at lide af en kronisk sygdom, er man måske nok tilbøjelig til tro, at det er noget af et helvede at have sådan en sygdom, så det er godt, hvis nye opdagelser kan lette tilværelsen for dem.
