I mine unge dage boede jeg nogle år til leje i en lille lejlighed på første sal i et hus, der blev beboet af ejeren af den servicestation, som lå sammen med huset. Det betød et vældigt leben dagen lang omkring huset, dels af folk, der bare skulle tanke benzin, dels af de kunder, som ejeren havde på det lille autoværksted, han drev sammen med benzinstationen.

Heldigvis var servicestationen kun åben i dagtimerne, så der var tilpas ro om aftenen, så der var for mit vedkommende ingen gener forbundet med at bo det sted. Tværtimod endda, for jeg havde direkte fordele af at bo til leje hos Ejnar, som indehaveren hed. Jeg var nemlig den lykkelige ejer af en Morris Mascot, som jeg blandt andet brugte til at køre bilorienteringsløb sammen med en kammerat.

Den slags motorsport foregår ofte på dårlige mark- og skovveje, så der var tit behov for at låne en smøregrav, når et eller andet skulle fikses under bunden af bilen, og det kunne jeg sagtens få lov til på Ejnars værksted. Et par gange var der også tale om en egentlig autoreparation, som Ejnar udførte for mig til ren nettopris.

På samme måde kunne jeg hos Ejnar købe forskellige ting til bilen til hans nettopriser. Det lunede godt i en lærlings økonomi, for eksempel da det var nødvendigt at få nye dæk sat på bilen, selvom det er billigt at købe dæk hos Quickpot. Jeg kan huske, at jeg sparede flere hundrede kroner i forhold til priser, jeg så andre steder, og Ejnar monterede dem gratis.