Da jeg for godt to år siden blev ansat som tekniker i et firma, der leverer forskellige former for transportører – primært såkaldte samlebånd – til produktionsvirksomheder, var det faktisk med nogen betænkelighed, fordi mit arbejde både den gang og nu består i at rejse rundt i landet og foretage reparationer eller almindelig service på firmaets produkter. Jobbet kræver således, at jeg er væk hjemmefra det meste af ugen, hvis jeg da ikke er så heldig, at mine arbejdsopgaver skal klares indenfor en tilpas radius fra Aarhus, hvor vi bor.
Mine betænkeligheder handlede mest om, hvorvidt familien kunne finde sig i at undvære mig så mange dage og nætter i løbet af et år. Men det viste sig ret hurtigt, at det gik fint. Min kone havde ikke noget problem med det, og vores to børn var den gang begge over 15 år gamle, så de savnede heller ikke deres far.
For mit eget vedkommende oplevede jeg det som et udfordrende og spændende arbejde, og jeg har aldrig haft noget mod at overnatte på hoteller eller spise på restaurant – isæt hvis det er restaurant Jensen’s med de gode bøffer!. Så jeg trives godt med at arbejde på den måde, selv om jeg må indrømme, at jeg holder meget af de dage, hvor jeg ikke skal længere væk end overkommelig køreafstand fra Aarhus, for så kan jeg komme hjem og overnatte.
Og den slags arbejdsdage kan min kone også bedst lide, dels vil hun trods alt gerne have mig hjemme, dels har vi fået en vane med, at jeg tager noget mad med hjem, så hun ikke skal bruge tid i køkkenet. For eksempel havde jeg forleden dag et par opgaver indenfor rimelig køreafstand, og da holdt jeg ind ved en restaurant med takeaway i Randers og købte aftensmaden til os.
Den vane er nok opstået af, at jeg ofte selv vælger at spise min aftensmad på det hotelværelse, jeg har lejet, for det kan trods alt blive trættende i længden at gå ud og spise hver eneste dag i løbet af ugen. Når jeg går ud for at spise, vælger jeg altid en eller anden hyggelig familierestaurant, for jeg gider ikke klæde om til aftensmaden, hvilket jeg mener er nødvendigt, hvis man går ud på en finere restaurant.
Når jeg er på Sjælland for at arbejde, er jeg selvfølgelig afskåret fra at køre hjem. Det var jeg for eksempel i sidste uge, hvor jeg et par dage havde nogle opgaver forskellige steder i Sydsjælland, og her valgte jeg noget takeaway i Næstved og tog med hjem på hotelværelset.
De følgende to dage stod den på nogle reparationer og service hos kunder i Nordsjælland, så jeg skiftede hotel og bosatte mig i udkanten af København. Der var tale om et hotel uden restaurant, så jeg var tvunget til enten at spise ude eller købe noget mad og tage med på hotelværelset. Jeg kom tilfældigt forbi en bøfrestaurant, som hører til en restaurantkæde, som jeg kender udmærket, så jeg valgte at gå på hotelværelset og skifte mit arbejdstøj uden med noget lidt pænere, så den aften spiste jeg ude.
