Vi er lige landet her på den græske ø. Ferien starter. Vi står ved bagagebåndet og venter på kufferterne. Lidt trætte efter en barbarisk morgen, hvor vi skulle op kl. 4:00 for at nå et fly kl. 7:30 og så flyve i ca. 3,5 time. Men nu er vi fremme og har resten af dagen hernede. Her er varmt, og solen bager, så det bliver en god ferie. I bussen på vej til hotellet kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt min adrenalinsprøjte. Det kan få mig i panik. Jeg er allergisk overfor insektstik. Og jeg er hundeangst for hvepse og bier. På grund af allergien.
Hvepsestik er farlige
Lige da vi ankom til hotellet, spurgte jeg receptionisten om, hvor det nærmeste apotek ligger. Hun svarede, at det ligger 7 km herfra. Inde i centrum. Ikke en god start på ferien. Jeg spørger hende om det muligt at få sendt medicin herud. Hun fortæller, at det plejer de ikke at gøre, men hvis hun kan hjælpe med noget, så vil hun gerne købe det for mig. Hun bor inde i centrum og kunne bringe det med sig i morgen. Sød pige. Jeg siger tak til hende og forklarer hende, at jeg er allergiker, og har glemt adrenalinsprøjten og derfor har brug for at købe en ny. Receptionisten lover, at hun vil gøre, hvad hun kan. Hun er ikke sikker på, at man kan købe det sådan i håndkøb. Måske skulle jeg lige tale med hotellets læge. Han burde måske skrive en recept.
Om at fjerne hele hvepsebo
Inde på lægens venteværelse tænker jeg på, dengang jeg opdagede, at jeg var allergisk over for insektstik. Min far havde fundet et hvepsebo, og han bad mig om hjælp til at fjerne det. Det var en grim oplevelse. Dengang – det var, da jeg var lille – havde man ikke internet og kunne ikke bare sådan finde information om hvepsebo og hvepsebo fjernelse. Man holdt sig til gode råd, man fik nede på kroen eller i brugsforeningen. Så vi stod der med benzin og en papirspose og kastede benzinen på hvepseboet. Jeg fangede boet i posen, men en enkelt hveps var ikke blevet slået ihjel. Den stak mig – på armen. Og så fik jeg åndenød. Jeg hylede, og min far fik travlt med at få fat i huslægen.
Han kom, gav mig en indsprøjtning med adrenalin. Det gjorde også rigtigt ondt. Jeg har det dårligt med kanyler den dag i dag. Men han reddede mit liv. Han rådede mig til altid at have antihistamin, kortison og adrenalin med mig. Uanset om jeg bare lige skulle ud for at hente en liter mælk nede hos købmanden.
Jeg forklarede den græske læge om mit problem. Det var en opgave i sig selv. Mit engelsk er ikke så godt, men hans var værre! Han var sød og forstod, hvad jeg talte om. En tegning hjalp.
Han skrev en recept, som jeg kunne give til receptionisten. Og så forklarede han mig, at der findes nogle store, hvepselignende insekter på øen. De ligner hvepse til fuldkommenhed, men de er ganske ufarlige. Du skal ikke være bange for dem. De stikker ikke.
