IT er kommet for at blive, og det sætter jeg personligt stor pris på. Dette betyder, blandt meget andet, at det er vigtigt for mig at mine børn lærer at anvende de forskellige muligheder som IT giver så hurtigt som muligt.
Min datter var derfor ikke særlig gammel før jeg ligeså stille begyndte at introducere hende til computerens fortræffeligheder. Selvfølgelig lærte hun det gennem diverse computerspil, der var beregnet til hendes alder, men det synes jeg ikke helt var nok. Eftersom jeg selv arbejder meget med især Excel tog jeg derfor fat i det program.
Så handlede det bare om, at finde en indgangsvinkel der både kunne gøre min datter interesseret i dette program og som kunne vise hende de forskellige muligheder. Min datter var utroligt glad for påklædningsdukker og var samtidig meget analytisk orienteret. Hun nød at opstille sine påklædningsdukker efter forskellige parametre som for eksempel alder eller forbogstavet i hendes navn (indrømmet – min datter har måske arvet noget af min nørdethed).
Jeg gav hende derfor til opgave først at skrive alle navnene, samt de ”personlige oplysninger” om hendes dukker op i et worddokument. Da hun havde gjort det viste jeg hende, hvordan man kan overføre sådan en liste til Excel. Derefter viste jeg hende, hvordan man laver grafer, udregner gennemsnit, laver diagrammer og får det hele til at se pænt ud.
På den måde fik jeg også lidt matematik listet ind i hende samtidig – og hun nød det! Efter lidt tid fik hun lyst til at vise sine resultater frem – og til det formål er Power Point jo oplagt. Hun lærte at lave slides og lave fine effekter. Jeg gav hende frie hænder, viste hende ikke for meget, men opfordrede hende til selv at udforske programmets muligheder. Selvfølgelig kunne hun komme og spørge om hjælp, men først når hun selv virkelig havde prøvet.
Derefter foreslog jeg hende at forsøge at overføre sine grafer med videre fra Excel – også det lykkedes fint. Endvidere begyndte hun at skrive små tekster til – så stavning og grammatik kom også inddirekte med – noget hun ellers ikke er specielt interesseret i. Hun tog også billeder af dine dukker med digitalkameraet og lærte at lægge dem ind på computeren og videre ind i Power Point. Til sidst viste hun resultatet – ikke kun til sin mor, men også til sine bedsteforældre, onkler, mostre, kusiner – alle der på nogen måde kunne tænkes at have den mindste interesse for emnet Power Point eller påklædningsdukker.
Nu bruger hun både Excel og Power Point i rigtig mange forskellige sammenhænge. Selvfølgeligt i skolen, til for eksempel matematik eller fremlægningsopgaver – men hun insisterede også på at lave indbydelsen til sin børnefødselsdag i Excel og så maile den ud til sine kammerater. Det var lidt af en udfordring eftersom det var de færreste af dem, der havde dem, der havde deres egen mailadresse, men så måtte jeg jo igang med forældrelisten.
En ting er i hvert tilfælde sikkert. Det var et hit at lære hende at bruge de forskellige programmer – og om ikke så forfærdeligt lang tid, har hun ikke kun overgået sin mor, men også mig… men jeg er nu stadigvæk bedre til Pivot tabellerJ.
Vil du lære Excel på et kursus? Se tilbud på Excel kurser her.
