En god flytning

Det var nok den hyggeligste overnatning, vi nogensinde har haft i vores mobilhome, da vi på den ferie, vi lige er kommet hjem fra, overnattede på en rasteplads ved motorvejen i det sydlige Tyskland, som vi ha gjort så mange gange før.

Men denne gang faldt vi i snak med en dansk lastbilchauffør lige efter, at vi havde spist aftensmad, og han viste sig at være en både hyggelig og underholdende fyr at snakke med. Jeg tror såmænd også, at han var godt tilpas med at have selskab om aftenen, inden han skulle overnatte og køre videre næste morgen.

Han fortalte, at han kørte med et flyttelæs for en dansk familie, der skulle flytte til Sydfrankrig, hvor vi også agtede os hen på ferie. Det var hans arbejdsgiver, et stort flyttefirma i København, som har specialiseret sig i flytninger til udlandet, og han kunne fortælle, at en ganske stor del af hans arbejdstid går med at køre med flyttelæs.

Han fortalte os en del om de specielle hensyn, der er at tage, når det handler om folks private ejendele som gods i lastbilen. Han nævnte også, at flyttefirmaet, som han er ansat i, har aftaler med en del lokale flyttefirmaer rundt om i Sydeuropa, så han på bestemmelsesstedet kunne få hjælp af en eller to mand til at læsse flyttegodset af bilen. Det er en del billigere på den måde end at sende to mand af sted med sådan et læs, forklarede han.

Mens vi sad udenfor vores mobilhome og drak kaffe, rullede endnu en dansk flyttebil ind på rastepladsen, og det viste sig hurtigt, at den blev kørt af en chauffør, som vores københavnske chauffør kendte udmærket. Den nye flyttebil kom fra et flyttefirma i Odense, og de to chauffører havde for år tilbage været kolleger i samme firma, kunne vi forstå.

Den nyankomne chauffør sluttede sig til os, og vi bød selvfølgelig på en kop kaffe og et lille glas til. Og så gik snakken ellers mellem de to chauffører – både om den tid, da de var kolleger – og om forskellige oplevelser, de hver især havde haft siden. For os var det ganske underholdende at lytte til, og det gav os i hvert fald et indblik i de vilkår, som sådan nogle langturschauffører har i forbindelse med deres noget specielle arbejde.

De fortalte, at de indtil for snart otte år siden begge havde været ansat i et flyttefirma i Århus (http://www.fragtopgaver.dk/flyttefirma-aarhus/ ), og den gang hørte det til sjældenhederne, at de havde en opgave med at køre til udlandet med et flyttelæs. Men når det skete, havde de begge opfattet det som en spændende opgave, og det var nok ønsket om at køre i udlandet noget oftere, der havde fået dem til at søge nye jobs, hvor der var flere opgaver af den slags.

De var i øvrigt begge to single. Den ene af dem havde aldrig været gift, fortalte han, mens den anden var fraskilt efter at have været gift i 12 år, og han havde to næsten voksne børn fra det ægteskab.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *